Æg-straordinær påske i Parkmuseerne

Få rørt hjernecellerne oven på påskefrokosterne, eller tag æggepustningen til nye højder, når familiens små påskekyllinger skal stimuleres.


FOR BØRN

Klassisk æggejagt
10 påskeæg gemmer sig blandt malerierne på den Hirschsprungske Samling, og de venter bare på at blive fundet. Begge påskesøndage inviterer museet også til familieomvisning kl. 14.
Find praktisk info her.

Mal med æg og karry
Børnenes Værksted på SMK er ramt af forårskådhed og kaster sig ud i vilde eksperimenter, hvor man kan male med æg, karry og kardemomme eller bruge andre utraditionelle materialer. Til børneomvisningerne klokken 13 og 14 jagtes der kunstværker malet med æg.
Find praktisk info her.

Far til fire X 4
Tag børn eller børnebørn med på en tur tilbage til dengang mormor var barn, når Cinemateket slår dørene op til fire styks Far til fire film.  Filmene er en god anledning til at snakke om forskellen på eksempelvis kønsroller, racisme og mobning dengang og nu.
Find praktisk info her.

Kom i tjeneste ved kongens hof
På Rosenborg er Frederik den 4. på udkig efter friske drenge og piger til at tjene ved sit hof. Alle børn er velkomne til at prøve at løse kongens udfordringer for at komme i betragtning. Hvis de gør, får de lov at lave deres helt eget våbenskjold.
Find praktisk info her.

FOR VOKSNE

Rundvisninger i Botanisk Have
Udenfor pibler foråret frem, så hvad er mere oplagt end at tage med på Botanisk Haves rundvisninger og få rørt krop og sind oven på påskefrokosterne.
Find praktisk info her.

Pynteæg til påskedekorationerne
I anledning af påsken lancerer Davids Samling en produktion af glasæg efter forlæg fra et armensk hængeornament fra det 18. eller 19. århundrede. Ornamentet er en del af museets samling, og nu kan du købe din egen udgave og hænge op som dekoration derhjemme.
Find praktisk info her.

Aktuelle udstillinger og film
Kroningstæpperne indtager Rosenborg.
Japanomania i Norden
Lyd i mørket
Djiboutis farver
Dansk film 2016

 

af Parkmuseernes sekretariat den 03.04.2017

Aktuelt