Enevældens spor på Rosenborg

Den 10. januar 1661 underskrev Frederik 3. Enevoldsregeringsakten, og dermed var enevælden indført i Danmark. Enevælden sikrede kongen den suveræne magt, der tidligere havde ligget hos både konge og Rigsråd. Den almindelige borger mærkede ikke meget til ændringen, men adelen mistede meget af sin tidligere magt og var nu tvunget til at betale skat. Denne ændring skete i kølvandet på Karl Gustav-krigene i slutningen af 1650’erne, hvor Danmark lå i krig mod svenskerne af flere omgange. I disse år havde Frederik 3. vundet folkets gunst, da han blev i København med folket under krigen, mens meget af adelen flygtede.

I dag siges det, at enevælden blev indført i 1660, da det var her, beslutningen blev taget. Det var dog først i 1661 at man underskrev ændringen og først i 1665, at Kongeloven blev skrevet. Loven skulle være en erstatning for den tidligere Håndfæstning, og den fungerede som enevældens grundlov frem til 1848. Loven fastslog, at kongen havde uindskrænket magt og kun kunne stilles til ansvar over for Gud. Den sikrede samtidig efterkommere af Frederik 3.s kongestamme retten til tronen. Efter loven blev skrevet, blev den gemt væk og kun oplæst en enkelt gang under Christian 5.s kroning. I dag ligger den dog til offentlig skue i Rosenborgs skatkammer.

Det nye enevælde havde brug for at iscenesætte sig selv, og det er blandt andet den historie, der i dag kan ses på Rosenborg. Riddersalen blev renoveret og nye rigsregalier blev fremstillet. Da Christian 5. som den første fødte enevældige konge skulle salves, blev der skabt en ny krone til formålet. Denne nye krone gik i arv fra konge til konge, og den enevældige regent satte den selv på hovedet, før han blev salvet.

af Rosenborg Slot den 10.01.2017

Aktuelt