Forelæsning på Rosenborg: Majestætisk maskerade

Masker har spillet en større rolle i dansk festliv, end de fleste er klar over. Der er bevaret masker helt fra vikingetiden, og op gennem historien er der kilder, som omtaler masker og forklædninger hos borgere og ved hoffet. Hoffet havde en afgørende rolle ved indførelsen af maskeraden i Danmark. I festformen tog kongehuset oprindeligt en fridag fra den stive etikette og spillede undersåtter. Hør om Frederik den 3.s dronning, Sophie Amalie (1628-85), som hofkulturel trendsetter og dansende bondepige.

Også i nutiden er brug af masker, forklædning og majestætisk mummeri flittigt anvendt i kongehuset. Hør om kongefamiliens private og ceremonielle udklædninger, ikke mindst H.M. Dronningens egen fremstilling af dragter og udklædninger.

Ved lektor, ph.d. Sebastian Olden-Jørgensen og kulturhistoriker, ph.d. Inge Adriansen. Tilrettelæggelse: Museumsinspektør, mag.art. Birgit Jenvold, Kongernes Samling, Amalienborg.

HVOR: Rosenborg Slot, Øster Voldgade 4B, over gården – Kongernes Samlings foredragssal
HVORNÅR: 11. oktober 2016 kl. 16-17.45
PRIS: 223kr.
TILDMELDING: Over Folkeuniversitetets hjemmeside

af Rosenborg Slot den 04.10.2016

Aktuelt