GeoGalla 2017

Fredag d. 15. september 2017

Foredragsaften på Geologisk Museum
15. september 2017 kl. 17 – 19:30

Denne særudgave af foredragsrækken Vin og Videnskab går i dybden og hylder forskningen i alt det, der ligger under vores fødder. På GeoGalla 2017 kan du høre fire eksperter fortælle om geologiens muligheder, om store personligheder og spændende opdagelser.

I pausen serveres et glas vin, og der er mulighed for at se Geologisk Museums udstillinger, herunder den populære særudstilling Microsculpture med kæmpe insektportrætter af den prisbelønnede fotograf Levon Biss.


PROGRAM

Strontium: Arkæologiens sporings-værktøj
v./ forskningsprofessor Karin Frei, Nationalmuseet 

Broøgler, glendonitkrystaller og de sidste ammonitter:
Danekrægodter fra det seneste år
v./ palæontolog Bent Lindow, Statens Naturhistoriske Museum 

Dr. Inge Lehmann – opdagede Jordens indre kerne
v./ seniorforsker Trine Dahl-Jensen, GEUS

Nyt gigantisk kæmpekrater fundet i Nordgrønland
v./ professor Kurt H. Kjær, Statens Naturhistoriske Museum


BILLETTER

Køb din billet via Billetto.dk.

Din billet til GeoGalla giver samtidig fri adgang til Geologisk Museum fredag d. 15. september kl. 16-20, hvor museet holder aftenåbent i anledning af Geologiens Dage.


BAG OM GEOGALLA

GeoGalla på Statens Naturhistoriske Museum afholdes i anledning af det landsdækkende arrangement Geologiens Dage, der løber af stablen i weekenden d. 16.-17. september. Læs mere om aktiviteterne i dit lokalområde på: www.geologiensdage.dk

af Statens Naturhistoriske Museum den 25.10.2017

Aktuelt