Golden Days 2017 på Rosenborg

Christian 4. og det store lysthus i haven.

I forbindelse med Golden Days 2017, vil der onsdag d. 13. september blive afholdt et foredrag efterfulgt af en koncert på Rosenborg efter lukketid. Museumsinspektør Peter Kristiansen vil gøre dig klogere på Christian 4.s lystslot, mens Violinbanden vil spille musik fra kongens tid.

Lysthuset, som med tiden blev til et slot, blev gennem næsten 30 år udbygget og forbedret, og det var også her, at Christian 4. døde i 1648. Hans ånd lever videre på slottet, og på Rosenborg findes de bedst bevarede rum i Danmark fra Christian 4.s tid.

Christian 4. er senere blevet kendt som en fest- og ikke mindst drikkeglad konge, og Rosenborg har været ramme om flere af hans samtidige fester. Nogle af slottets rum gemmer endda endnu på spor fra kongens musikinteresse.

Køb billet og se flere praktiske oplysninger HER

af Rosenborg Slot den 01.09.2017

Aktuelt