Granatsplinter i ørerne og en penis på fingerringen

Personlige ejendele kan være indgangen til de store dramaer. Nok er de små, men deres historie gemmer på stor lidenskab. Tre kærlighedsgaver på Rosenborg Slot giver et intimt indblik i romancer og kontroversielle affærer blandt nogle af kongerækkens mest markante personligheder.

Et par øreringe af granatsplinter, der spiddede Christian den 4.’s krop. En fingerring dekoreret med det mandlige kønsorgan. Og et krucifiks, der fortæller om en hed ferieforelskelse.

Her præsenterer vi de tre gaver, som bærer på hver deres dramatiske historie.

Christian den 4. forelsket: Forærede øreringe af granatsplinter
”Husk at gemme skjorten, og lad nu være med at vaske den!” Sådan kunne Christian den 4. have sagt, da han under et stort søslag i 1644 blev ramt af en eksplosion og flere af skibets mænd omkom. For skjorten med blodpletterne hænger i dag på Rosenborg. Blodpletterne skyldtes granatsplinterne. De sad dybt i kongens krop.

Den aldrende Christian den 4. var døden nær, men hans mænd fik rusket liv i ham. Og to af granatsplinterne blev taget ud og indsat i et par øresmykker, som han forærede Vibeke Kruse, der havde været hans elskerinde gennem 14 år.

Rosensborgs museumsinspektør, Peter Kristiansen, fortæller, at det er bemærkelsesværdigt, at han gav granatsplinterne fra sig og ikke gemte dem i sin samling af personlige souvenirs såsom den blodplettede skjorte. Christian den 4. var nemlig besat af at opbygge sit eftermæle og samlede manisk på efterladenskaber fra sine heltegerninger.

Øresmykkerne var derfor udtryk for, at Christian den 4. nærede meget varme følelser for sin elskerinde, siger Peter Kristiansen. Og det til trods for at hun i begyndelsen kun var en trøst for en ulykkeligt forelsket Christian, der var blevet forladt af sin store kærlighed Kirsten Munk. Tiden og den rigtige elskerinde lægede heldigvis Christian den 4.’s sår, og han og Vibeke Kruse blev sammen til kongens død fire år efter søslaget.

 

61310 022
Den løsslupne dronning med “penisringen”
Det var formentlig en affære med en kammertjener i 1664, der fik det royale bæger til at flyde over. Dronning Sophie Amalie var en festlig kvinde, der elskede at være i centrum, og hun var også mere end almindeligt glad for sine tjenestefolk. Derfor forærede hendes mand, Frederik den 3., hende en fingerring af guld dekoreret med en penis, der holdes af en kvindehånd. Ringen er indgraveret med de latinske ord TAMQUAM NON HABENS, som betyder ”Såsom hun ikke har den”.

Ordene kan fortolkes som man vil, men den udbredte opfattelse er: Hun havde for mange penisser at se til, og derfor ville hun ikke få mere af kongens.

Kongen ville sandsynligvis drille sin dronning og vise, at han godt kendte til hendes affærer. Om han var personligt såret over hendes utroskab er svært at svare på, da Frederik den 3. var en reserveret mand, som hverken skrev personlige breve eller dagbog. Derfor ved vi ikke meget om hans følelsesliv.

Han og Sophie Amalie havde et godt professionelt makkerskab, men der er ikke noget, der tyder på et intimt forhold. Kongens største problem har nok snarere været omverdenens fordømmelse. For at han ikke skulle fremstå som umælende hanrej, lagde han både sag an mod kammertjeneren og senere en adelsmand, der spredte rygter om dronningens affærer. De blev begge straffet.

krucifix-2-450pix

Forbudt ferieforelskelse: Krucifixet fra den italienske nonne
Ingen vidste, hvad Frederik den 4. lavede i Italien, da han fik foræret et forgyldt krucifix af en italiensk nonne under en mystisk udlandsrejse i 1709. Nonnen var ikke en hvilken som helst nonne. I dag ved vi, at hun betød noget særligt, for krucifixet lå i hans brystlomme flere år efter.

Deres historie begynder mange år tidligere, hvor nonnen var en ung, italiensk adelsdame ved navn Maria Magdalena Trenta, som stadig havde fremtiden foran sig. Frederik var 24 år og en attraktiv kronprins og ungkarl. De mødtes på en af hans rejser og blev så glade for hinanden, at han friede til hende på stedet. Desværre satte hendes familie en stopper for det unge pars drømme, for hun var katolik og ville blive nødt til at konvertere til den protestantiske tro, hvis de blev gift. Frederik rejste videre med uforrettet sag, og året efter giftede han sig med Louise af Mechlenburg uden at være det mindste forelsket.

Mere end et årti og utallige affærer senere besluttede Frederik pludselig – og helt uhørt – at tage et sabbatår fra sit arbejde som enevældig konge. I otte måneder var han udenlands, og hele Europa holdt spændt øje med ham. Da han dukkede op på et kloster i byen Lucca, fattede folk, hvor vigtig en sag, der stod på spil. En streng nonneorden boede i byen, og blandt nonnerne var Frederiks gamle flamme, Maria, som havde viet sit liv til kirken.

Beretninger fortæller, at de mødtes flere gange, og at kongen græd, da de skiltes. Den eneste gave, hun havde mulighed for at give Frederik var krucifixet – et symbol på den gud hun i stedet brugte sit liv på.

Find gaverne på Rosenborg
Christian den 4. og Vibeke Kruse. Øresmykker fra 1644 af emaljeret guld formet som hænder, der holder splinter af en sprængt kanon og en sprængt kanonkugle. De er udstillet i montren i Christian den 4.’s soveværelse, værelse 3.

Frederik den 3. og Sophie Amalie. Fingerring fra 1664 af emaljeret guld og diamanter, én for hvert år Frederik den 3. og Sophie Amalie havde været gift. Ringen er udstillet i Det grønne kabinet i slotskælderen, sidste montre på venstre væg.

Frederik den 4. og Maria Magdalena Trenta. Krucifix af forgyldt sølv fra 1709. Det er udstillet i værelse 10 på slottets 1. sal.

Læs flere artikler fra Parkmuseernes avis


 

 

af Parkmuseernes sekretariat den 30.09.2016

Aktuelt