Historisk teori: Fabeldyr stammer fra dinosaur

Griffen, dragen og enhjørningen har en naturlig forklaring og er ikke bare fri fantasi, fortæller Bent Lindow, der forsker i fortidens dyr og planter på Statens Naturhistoriske Museum.


Af Louise Trier

Hvad går teorien om fabeldyr og dinosaurer ud på?
Videnskabsfolk har i årevis talt om, at der kunne være en sammenhæng mellem fabeldyr og fund af skeletter fra dinosaurer og andre forhistoriske dyr. Det er jo ikke kun nutidens arkæologer, der finder forhistoriske skeletter. Det gjorde vores forfædre også. Først i år 2000 satte historikeren Adrienne Mayor sig for at finde ud af, om der var et sammenfald mellem findesteder for store forekomster af dinosaurskeletter, og de områder, hvor myter om bestemte fabeldyr er opstået.

Kan du give et eksempel?
Historikeren Adrienne Mayor fandt ud af, at griffen formentlig udspringer af dinosaur-arten Protoceratops. Der findes en stor forekomst af skeletter fra Protoceratops i Gobi-ørkenen nord for Sortehavet. Her huserede folkeslaget Skyterne, hvor myten om griffen er opstået. Protoceratops’ skelet har mange ligheder med en grif på grund af sit næb, de fire ben og en nakkekrave, der kan ligne ører.

Hvordan blev skeletterne til fabeldyr?
Hvis du pludselig finder en lårbensknogle på én meter og ikke umiddelbart kender til nogen mennesker eller dyr, der passer til, så vil du lede efter en forklaring. Har du så for nylig hørt en god historie om et fantastisk dyr, er det måske den bedste forklaring. Skeletfundene har på den måde medvirket til, at de fantastiske dyr fik mere og mere faste kendetegn og blev til de fabeldyr, vi kender fra myter og eventyr.

Hvilke beviser er der for teorien?
Vi ved med sikkerhed, at vores forfædre har fundet skeletter af forhistoriske dyr, men vi mangler skriftlige kilder, der viser, at fundene førte direkte til myter om fabeldyr. Teorien er alligevel videnskabeligt anerkendt, fordi de geografiske sammenfald mellem fund og fabeldyr er så iøjnefaldende.

 

fortidsgiraf_sivatherium_kranie_nicholson1876

 

Tre fabeldyr og deres naturlige forklaringer


Dragen
Et stort øglelignende dyr, som findes i forskellige udgaver i Europa, Mellemøsten og Asien. Den Europæiske drage kan være inspireret af fund af uldhåret næsehorn, hvis kranium ligner et stort dyr med næb. Længere østpå har dragerne ofte mærkværdige, krøllede horn, som kan stamme fra de forhistoriske giraffer Giraffokeryx og Sivatherium, der mindede om en blanding af giraffer og hjorte.

 

narhval_worm_450pix

Enhjørningen
En hest med et enkelt horn i panden. Enhjørningens horn var i høj kurs i middelalderen, da man troede, at hornet kunne modvirke gift og dårlig potens. Men i 1638 afslørede den danske videnskabsmand Ole Worm, hvad mange fiskere i Nordatlanten allerede vidste: hornet er Narhvalens hjørnetand.

GRIF_davids samling_udsnit_450pix

Griffen
Ligner en fugl med vinger og næb, men har fire ben, ører og fødder som en løve. Myten om griffen udspringer formentlig af fund af dinosaurarterne Protoceratops (tegning her) og Psittacosaurus.

 

Illustrationer
Albrecht Dürer: Bortførelse på enhjørning (udsnit), 1516. Statens Museum for Kunst.
Tegning af den forhistoriske giraf Sivatherium.
Narhval. Tegning fra Statens Naturhistoriske Museum.
Grif på tekstilfragment fra den østislamiske verden eller Kina, 13. århundrede. Davids Samling

Vil du læse flere artikler fra Nyt fra Parkmuserne? Så klik her.

 

af Parkmuseernes sekretariat den 25.01.2017

Aktuelt