INTRO TIL LYD I MØRKET

17-05 2017

17.05.2017 kl. 14

Musik og billedkunst spillede ofte sammen i 1800-tallet. Derfor er der mange malerier og tegninger i Den Hirschsprungske Samling med musik som motiv. Lige fra portrætter af komponister og musikere over musikalske aftenselskaber til løsslupne bondebal på den jyske hede. Ofte er det ved lampelys, så fornemmelsen af høresansen forstærkes i det bløde mørke, som kunstnerne fremkalder med den mørke ende af paletten.

Kom med denne eftermiddag, når museumsinspektør Anna Schram Vejlby giver en introduktion til årets fokusudstilling Lyd i mørket. Musik i billedkunsten. Hør om hvordan kunstnere som P.S. Krøyer, Vilhelm Hammershøi og Anna Sophie Petersen gengav kunstneres og musikeres møder gennem musikken. Oplev alt fra maleri og tegning til musikinstrumenter og originale nodeautografer af komponisterne Edvard Grieg og 200-års-fødselaren Niels W. Gade.

Anna Schram Vejlby har kurateret udstillingen, som vises frem til den 27. august 2017.

Entré 75 kr.

af Den Hirschsprungske Samling den 14.07.2017

Aktuelt