Kongerunden for børn på Rosenborg

Kong Christian har brug for din hjælp! Han har nemlig fået hukommelsestab, efter han blev sparket af en kæmpestor hjort. Han kan huske, at han er konge, men hvad hjælper det, når halvdelen af de danske konger hedder Christian? På Kongerunden skal du hjælpe kong Christian med at huske på sin tid som konge gennem forskellige opgaver på Rosenborg. For hvilken konge er Christian?

Kongerunden er et gratis aktivitetsark til børnefamiliers besøg på Rosenborg. Det er målrettet børn i alderen 6-12 år og gør besøget på slottet ekstra sjovt. Samtidig giver det børnene en del viden om livet som kongelig. Hvis børnene kan hjælpe Christian og finde frem til det rigtige kodeord, venter der en kongelig belønning i museumsbutikken.

Kongerunden kan opleves hele året rundt og husk, det er gratis for børn at besøge Rosenborg. Aktivitetsarket kan hentes på billetkontoret på Rosenborg.

 

Rigtig god fornøjelse!

af Rosenborg Slot den 29.05.2018

Aktuelt