Kulturnatten i Parkmuseerne

Italienske toner, henna-tatovering, lommelygte-tur, fransk tegnekunst og tricks fra en stuntman. Det er bare lidt af det, du kan opleve, hvis du lægger vejen forbi Parkmuseerne til Kulturnatten den 14. oktober 2016.


Italiensk stemning for øjne og ører
Den Hirschsprungske Samlings nye udstilling I Italiens lys akkompagneres af rustikke toner fra folkemusikerne Ambrogio Sparagna Trio. De genopliver stemningen fra Abruzzerne og Ciociaria-området i Italien, hvor danske og norske kunstnere, heriblandt P.S. Krøyer, opholdte sig i en årrække i 1880’erne og skabte udstillingens værker.
Den Hirschsprungske Samling
Læs mere her

Kom bag kulisserne i filmens verden
Bliv sminket som et uhyggeligt monster, få dit ansigt på en filmplakat eller design selv en. Du kan også lære tricks af en rigtig stuntman, høre om hvordan bølgeblik og kokosskaller bliver til lydeffekter og opleve en masse andet i Cinematekets tætpakkede program.
Cinemateket
Læs mere her

Mærk Mellemøstens varme
Davids Samling byder traditionen tro velkommen til Kulturnatten med marokkansk te-salon, henna-tatovering, kalligrafi værksted og koncerter ved Bilal Irshed Trio. Trioen fortolker klassisk mellemøstlig musik og får som noget nyt selskab af en orientalsk danserinde.
Davids Samling
Læs mere her

Kærlighedens veje og vildveje på det mørke slot
Rosenborg har slukket for lyset igen i år. Tør du besøge slottet med din lommelygte? Undervejs kan du følge kærlighedssporet, hvor slottets læringspiloter fortæller om lykkelig og ulykkelig kærlighed ved hoffet.
Rosenborg
Læs mere her

Dyk ned i fransk tegnekunst
SMK stiller skarpt på den franske billedhugger Auguste Rodin, som lige nu er aktuel med en usædvanlig udstilling af tegninger. Få en introduktion til udstillingen eller vær med i en af de åbne workshops, hvor du får tips til at tegne og farvelægge som Rodin.
SMK – Statens Museum for Kunst
Læs mere her

Kongens Have lyser
I anledning af Kulturnatten er Kongens Have ekstraordinært åbent efter mørkets frembrud. Haven er et ud af flere steder i København, hvor du kan opleve udendørs lys- og lydinstallationer.
Læs mere her

Botanisk Have lukket på Kulturnatten i år
Botanisk Have og Geologisk Museum holder ikke Kulturnat i 2016.

Læs mere om hvad der foregår på Kulturnatten her.

af Parkmuseernes sekretariat den 10.10.2016

Aktuelt