“Når ISIS bomber kulturskatte, mister jeg min identitet”

Heldigvis bevarer Davids Samling kunstskatte som dem, der bliver sprængt i stykker i Irak og Syrien, siger den danske forfatter og læge bag Dagbog fra Syrien, Haifaa Awad.


Af Anders Højberg Kamp og Louise Trier

En brølende løve på et bronzekar. En elfenbenskriger til hest. Og en kamel på en dolk af bjergkrystal stirrer mod Haifaa Awads klare og udtryksfulde øjne et sted i de glimtende gange i Davids Samling.

“Før i tiden, dengang Syrien var stabil, kunne jeg godt tænke, at det her hører hjemme i Syrien og Mellemøsten, men nu tænker jeg, at det er godt, at nogle overhovedet bevarer kunsten,” siger Haifaa Awad, mens fotografen gør sit udstyr klar mellem glasmontre, der udstiller gamle, arabiske klenodier: Metalfigurer, tekstiler, malerier og keramik. Med over 2.000 islamiske genstande fra 1200 års kunsthistorie er det lille, danske museum et af verdens væsentligste formidlere af islamisk kunst.

Og formidlingen er vigtig, understreger Haifaa Awad, som før har holdt foredrag på stedet om vigtigheden af bevarelsen af den islamiske kulturhistorie. Hun kom til Danmark i begyndelsen af 1990’erne, dengang hendes syriske mor og irakiske far flygtede til Danmark fra Saddam Husseins diktatur i Irak.

I dag arbejder hun som læge på Glostrup Hospital. Hun blev landskendt i Danmark for sin bog En læges dagbog fra Syrien om hendes oplevelser som frivillig læge i et nordsyrisk felthospital i 2013, mens bomberne faldt, og sårede civile og krigssoldater blev båret ind time for time.

ISIS bomber historien væk
Når hun i dag har den holdning, at det er enestående, at et museum som Davids Samling kan fremvise Mellemøstens kunstskatte, er det blandt andet på grund af krigen i Syrien, som Haifaa Awad selv er en del af. Hun så med egne øjne, hvordan unik kulturarv blev ødelagt.

“Jeg føler som syrer, at en del af min historie er blevet bombet væk, så det er fantastisk, at steder som Davids Samling kan give indblik i Mellemøstens kultur, og hvad vores historie rummer,” siger hun og henviser til ISIS, der målrettet går efter at sprænge fortidens monumenter og kulturelle klenodier i småstykker.

Vi går ned ad Davids Samlings gange. Vi passerer et stort, interaktivt kort over Det Osmanniske Riges udbredelse. Vi ser det finere håndværk, der prægede Mellemøsten og forstår, hvor langt fremme de var i forhold til tiden. Videnskabeligt, sprogligt, kulturelt.

“Davids Samling har en interkulturel dimension, som giver os forståelse for, hvem syrerne er.  Museet formidler kultur fra lande, der har været med til at forme alfabetet, med til at forme landbruget og med til at forme vores civilisation, og det gør, at vi lettere kommer hinanden ved. Det er vigtigt, at vi kender for eksempel de syriske flygtninges historie, og hvad de kommer fra. At de ikke er en flok barbarer,” siger hun.

Ofrer sig for fortiden
Det er vigtigt at forstå, at næsten alle syrere – og muslimer – står sammen mod ISIS, siger hun, og det er her kunsten og kulturen er vigtig.

“Om man er kristen syrer, sekulær syrer eller muslimsk syrer, er historien vigtig. Jeg har venner, der støtter det syriske regime, venner som er imod det, og alle er forfærdede over, at de historiske genstande bliver ødelagt. Vi taler om genstande, der har dannet vores fælles referencer og historie. Det der er vigtigt at forstå ved kulturarven er, at ISIS’ ideologi går ud på at skræmme folk og fratage syrernes deres identitet ved at ødelægge kunsten og kulturen, der binder os sammen.”

I Syrien mødte hun amatørarkæologer, som samarbejder på begge sider af krigen, og som smugler kunst og arkitektur ud af landet.

“Søjler er ikke bare søjler mere. De er blevet en åndelig kamp mod Isis.”

Hun fortæller en historie om den oldgamle syriske ruinby – og eftertragtede turistmål – Palmyra med historiske porte, templer, søjler og pladser. Hvordan Isis har ødelagt byen. Hvordan en 80-årig gammel bestyrer af byen gemte genstande væk, inden ISIS kom. At han nægtede at udlevere oplysninger, da de torturerede ham. At hans mund forblev lukket, da de dræbte ham. Han gik i døden for noget, der var større end ham selv, siger Haifaa Awad.

Fremmer integrationen
Fordi Davids Samling bevarer og udstiller den historiske, islamiske kultur, kan museet potentielt betyde en masse for muslimer, flygtninge og integrationen, siger hun på Restaurant SULT, hvor vi drikker kaffe.

“Davids Samling er en form for anerkendelse for indvandrere og deres efterkommere. Jeg er født i Damaskus, min lillesøster er født i Hillerød. Hun er ikke opvokset med den samme syriske arv, som jeg er, og alligevel opsøgte hun Davids Samling af egen interesse, fordi hun som nydansker ville lære sine egne rødder at kende. Og det har givet hende lyst til at lære mere om, hvor hun selv kommer fra.”

Og det er vigtigt for dem, der er kommet hertil, siger hun. For selvom man taler flydende dansk og spiller fodbold, kan man som nydansker både føle og se, at man ikke ligner de andre danskere. Der mangler et eller andet, og i hendes lillesøsters tilfælde har Davids Samling været med til at opfylde tomrummet af rodløshed.

“Davids Samling kan vise, hvor rig den islamiske kultur er, hvor meget den har udviklet sig gennem 1400 år, og at der er mange forskellige måder at være muslim på,” siger Haifaa Awad.

Hun er overbevist om, at kunsten og kulturen, hvad enten det er Davids Samling eller hendes egne tekster, er med til at skabe forståelse og udvikle folks holdninger. Næste år udkommer hun med en endnu en bog om det at være syrer set gennem sin families øjne.

BLÅ BOG

Haifaa Awad
Født 1. februar 1986 i Damaskus af en irakisk far og en syrisk mor.

Læge, foredragsholder og forfatter

Kom til Danmark i 1993 på flugt fra Saddam Husseins styre i Irak.

Uddannet i medicin på Københavns Universitet.

Har udgivet e-bøgerne En læges dagbog fra Syrien og En læges dagbog fra Syrien II om hendes oplevelser på et felthospital i Syrien under krigen som frivillig læge.

Hendes første bog blev bragt i uddrag i Dagbladet Information. Den 10. artikel i rækken, Ved at løbe tør for ord, blev avisens mest læste på deres hjemmeside nogensinde.

Hun har været stifter af Dansk Arabisk Ungdom og fremtrædende medlem af Dansk Ungdoms Fællesråds rådgivende organ Ny-Dansk Ungdomsråd.

 

Vil du læse flere artikler fra Nyt fra Parkmuserne? Så klik her.

Foto: Josefine Amalie Christensen

 

 

 

 

af Parkmuseernes sekretariat den 25.01.2017

Aktuelt