Ny fotoudstilling: The Hippie Trail – rejsefotografier af Torben Huss

Fra den 8. juni kan man opleve særudstillingen “The Hippie Trail – rejsefotografier af Torben Huss”.

Der vises et udvalg på 92 sort-hvide fotografier samt en særlig fremstillet film med farve-dias og musik. Alle billeder er taget af den danske fotograf Torben Huss i 60’erne og 70’erne på hans rejser til Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Usbekistan, Pakistan og Indien. Rejserne var udtryk for den unge Huss’ udlængsel og nysgerrighed efter at opdage en fremmed og eksotisk verden – og i begyndelsen længe før, der var noget, der hed ‘hippier’.

Særudstillingen er den femte i rækken af udstillinger med foto-kunst, der på en eller anden måde knytter sig til museets samlingsområde.

Udstillingen løber indtil 28. oktober.

af Davids Samling den 20.05.2018

Aktuelt