On location: Historien om Danmark

Sæsonpremieren af ’Historien om Danmark’ fortalte om Christian 4. og hans særlige forhold til Rosenborg. Vi blev inviteret indenfor på kongens ’hemmelighed’ (toilet), vi lyttede til musik gennem hans fantastiske musikkanaler og zoomede ind på den enestående kongekrone. Du kan også komme indenfor og opleve alle de ting, der ikke blev vist i programmet. Besøg Rosenborg, og se Christian 4.s blodige tøj fra søslaget på Kolberger Heide, hvor han blev alvorligt såret, og stå i Christian 4. skrivestue, og forestil dig kongen sidde og skrive de tusindvis af breve, vi har fra hans hånd.

Christian 4. har sat sit tydelige aftryk på slottet, men du kan også blive klogere hans efterkommere. Bl.a. Christian 5., Christian 6. og Christian 7. Alle Christian’er der bliver fremhævet i programmerne. Du vil i rummene på slottet få et indtryk af deres person gennem smukke portrætter, men også atypiske museumsgenstande, der kan fortælle historien om Danmark. I Skatkammeret ses f.eks. en æske der indeholder Christian 5.s navlestreng.

Læs mere om Christian 4. her.

af Rosenborg Slot den 02.10.2017

Aktuelt