Sommeren på Rosenborg – Parkmuseerne

Sommeren på Rosenborg

Sommeraktiviteter på Rosenborg – for både børn og voksne

Rosenborg tilbyder sommeraktiviteter for voksne og børn. Lige meget hvilken alder du har, kan du altså lade dig fascinere af slottets historie og overvælde af samlingens dyrebare skatkammer hele sommeren igennem.

Voksne kan komme med på den klassiske omvisning ”Det bedste af Rosenborg”, hvor en læringspilot vil guide gruppen gennem flere hundrede års royal historie, set fra perspektivet af de konger og dronninger, som levede på slottet.

Børn og deres familier kan komme helt tæt på den farverige konge, Christian 4, i aktiviteten ”I røg og damp – i fodsporet på Christian 4. med kroneværksted”. Omvisningen rundt på slottet krydres med spændende historier og rundes af med, at børnene får lov til at udsmykke deres egen personlige krone, som de kan tage med hjem.

Skal du tilbringe sommerferien i København, så book en af Rosenborgs sommeraktiviteter og bliv klogere på både danmarkshistorien og de kongelige personligheder, der indgik i den. Book voksenomvisningen HER eller familieaktiviteten HER

af Rosenborg Slot den 10.07.2018

Aktuelt