Sommersøndage

Hver søndag fra 29. juni – 10. august 2014 byder Parkmuseerne velkommen til masser af spændende udendørs oplevelser og aktiviteter. Det er gratis at deltage, og programmet er både for børnefamilier og voksne.


HAVERNES HEMMELIGHED

Besøg de skjulte kroge i museumskvarteret, og løs gåden om havernes hemmelighed. Det er næsten ligesom en skattejagt!
Læs mere her.

Kl. 11-15 hver søndag
Mødested: Rosenborg Slot, pavillonen på Slotsholmen
For alle. Velegnet til børn fra 10 år

PARKVANDRINGER
Tag med på slentretur i kvarterets parker, og bliv klogere på områdets og museernes historie.
Læs mere her.

Kl. 11 hver søndag
Mødested: Rosenborg Slot, ved porten Øster Voldgade 4A
Turen varer 1½- 2 timer
For voksne

NATURVÆRKSTED
Få jord under neglene og planter mellem hænderne. Vi byder indenfor til rigtigt gartner- og botanikerarbejde i det fine væksthus i Botanisk Have.

Kl. 11-15 hver søndag
Botanisk Have, indgang fra Nørreport. Følg skiltene til ’Naturværkstedet’ i Brombærhaven.
For alle

LAV DINE EGNE EID-DEKORATIONER
I anledning af den kommende Eid-fest slår Davids Samling dørene op til åbent drop-in Eid-værksted for børn, unge og voksne med designer Laila Muhareb Udby. Alle er velkomne.

Kl. 11-15. Den 29. juni samt den 13. og 20. juli.
Davids Samling, foredragssalen på 2. sal.
For alle

Tjek siden her for ændringer i programmet.

Foto: Ana Cecilia Gonzales

af Parkmuseernes sekretariat den 29.07.2014

Aktuelt