Store ukendte danske videnskabsfolk

D. 12. september 2018

Foredrag med Vin & Videnskab

De var store i videnskabelige kredse i udlandet – en af dem har oven i købet et stykke af US Highway 1 opkaldt efter sig – men de er ukendte for de fleste herhjemme. I aften skal vi høre fire danske videnskabsfolks historier; om deres epokegørende arbejde og om deres udfordringer undervejs.

Det skal handle om seismologen Inge Lehmann, der opdagede Jordens kerne, arkæologen Frans Blom, som var med til at opdage mayaruiner i Mexico og Guatemalas bjerge og jungler, zoologen Marie Hammer, som tog på ekspeditioner verden rundt for at studere mosmider, undersøgelser der var med til at bevise den dengang kontroversielle teori om kontinenternes vandringer, og palæontologen og kunstneren Gerhard Heilmann.

I pausen serveres et glas vin.

Program

TRINE DAHL-JENSEN Seismolog, seniorforsker
JESPER NIELSEN Lektor i indianske sprog og kulturer, forfatter
CHRISTOPHER JACOB RIES Videnskabshistoriker, ph.d.
BENT LINDOW Palæontolog, kurator

Praktisk information

Tid: 12. september 2018, kl. 19:00-21:15

Sted: Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Bartholinsgade 4A, København K

Billet: Køb din billet via Billetto.dk…

Læs mere om aftenens program og foredragsholderne på vores hjemmeside…

af Statens Naturhistoriske Museum den 27.05.2018

Aktuelt