Vinterferie: Astrid Lindgrens Filmfortællinger

I vinterferien kan børn og barnlige sjæle få et glædeligt gensyn med Ronja, Emil, Pippi, Tvebak, Madicken og alle de dejlige børn fra Bulderby, når vi viser en stribe af Astrid Lindgrens bedste filmfortællinger. Cinemateket viser Astrid Lindgren-film hver dag til blot 50 kr. pr. billet. Som optakt til mange af filmene vil der være højtlæsning og hygge med tyttebær, småkager i Asta Bar og filmintroduktioner i børnehøjde.

Leg med film – og gå i Børnebiffen

Det er også i vinterferien, at vi for alvor slår dørene op til det nyetablerede Leg med film-område med gratis filmaktiviteter for børn og voksne i Cinematekets underetage. Før og efter forestillingerne kan man fx komme til Småland på bluescreen, optage og klippe sin egen film med flyvende bil á la Pippi – eller animere Emil og Ida i en stop-motion-film. Cinematekets medarbejdere står klar til at hjælpe børnene hver dag fra kl. 11:30-15:30.

Yderligere er der kvalitetsfilm for de yngste filmelskere i Børnebiffen alle dage i vinterferien. Og bliver man sulten undervejs, serverer Restaurant SULT sin populære brunchbuffet hver dag kl. 9.30-16:00.

Astrid Lindgrens filmfortællinger:

Lørdag 11/2 kl. 12:00: ‘Alle vi børn i Bulderby’

Søndag 12/2 kl. 12.30: ‘Pippi stikker a”

Mandag 13/2 kl. 15:30: ‘Ronja Røverdatter’ med introduktion for børn og surprise-forfilm ved programredaktør Christian Hansen (anbefales fra 7 år).

Tirsdag 14/2 kl. 12:30: ‘Du er skrupskør Madicken’ med oplæsning kl. 11:45 i Asta Bar ved skuespiller Karina de Freitas Olesen. Gratis tyttebærsaft og småkager.

Tirsdag 14/2 kl. 14:45: ‘Mio min Mio’ (anbefales fra 7 år).

Onsdag 15/2 kl. 12:30: ‘Brødrene Løvehjerte’ med introduktion for børn ved børnelitteraturforsker Anette Øster (anbefales fra 7 år).

Torsdag 16/2 kl. 12.30: ‘Rasmus på farten’ med oplæsning kl. 11:45 i Asta Bar ved skuespiller Karina de Freitas Olesen. Gratis tyttebærsaft og småkager.

Torsdag 16/2 kl. 14:45: ‘Pippi stikker a”

Fredag 17/2 kl. 12:30: ‘Mio min Mio’ med oplæsning kl. 11:45 i Asta Bar ved skuespiller Karina de Freitas Olesen. Gratis tyttebærsaft og småkager (anbefales fra 7 år).

Lørdag 18/2 kl. 12:30: ‘Emil fra Lønneberg’ med introduktion for børn ved børnefilmkonsulent Ulla Hæstrup.

Søndag 19/2 kl. 12.30: ‘Alle vi børn i Bulderby’

Læs mere og bestil billetter til Astrid Lindgrens filmfortællinger

Børnebiffen (alderssvarende kortfilm for de 3-7-årige):

Lørdage og søndage kl. 11:15 og 12:30
Mandag-fredag kl. 10:00 og 11:00

Læs mere og bestil billetter til Børnebiffen i vinterferien

Tid: Vinterferien: 11. – 19. februar 2017
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Pris: Astrid Lindgrens filmfortællinger: 50 kr. pr. billet, Børnebiffen: 30 kr. pr. billet
Billetbestilling: Cinemateket.dk eller tlf. 33 74 34 12

af Cinemateket den 07.02.2017

Aktuelt