VINTERFERIE PÅ MUSEET

11. februar – 26. februar 2017

Vinterferien byder på tilbud og aktiviteter for hele familien.

Kom til bogudsalg i uge 7 og 8 i Den Hirschsprungske Samlings butik, hvor museets egne udgivelser kan købes til særpris.

Børn og deres voksne kan hele ferien tage på jagt efter lyden i museets samling og den nye udstilling Lyd i mørket. Musik i billedkunsten. Jagten tager børn og deres voksne forbi oplyste stuer med klaverspil i 1800-tallets København og festlige scener med gademusikanter i italienske gyder. Lydjagten fortsætter ud i museets faste samling, hvor malerierne gemmer på mange lyde, hvis man lytter godt efter. I kælderen kan besøget afsluttes med at tegne egne billeder af musik og lyd inspireret af jagten.

Der er gratis entré for alle børn under 18.

Bemærk: Lukket mandag og tirsdag.

Foto: Jesper Edvardsen

af Den Hirschsprungske Samling den 14.02.2017

Aktuelt