Flora Danica i fuldt flor

Bøgen er sprunget ud i sin spæde, lysegrønne pragt og forårsblomsterne spreder glæde over hele byen. For er der noget smukkere end blomster, i al deres individualitet? Interessen for den danske flora og fauna er ikke ny, og emnet bliver til stadighed fortolket i kunsten. På Rosenborg kan man opleve et af pragteksemplerne på mødet mellem den botaniske videnskab og kunsten, nemlig det blomsterdekorerede stel, Flora Danica.

I slottets porcelænskabinet står blomsterne i fuldt flor hele året rundt. Fra gulv til loft er kabinettet nemlig dækket af det blomstrende, smukke porcelæn. Flora Danica er fremstillet af Den kgl. Porcelainsfabrik, der har draget inspiration til deres motiver i maleren og botanikeren Maria Sibylla Merians minutiøse registreringer af naturen.

At gæster i dag kan opleve stellet er faktisk lidt af et lykketræf. Oprindeligt blev stellet fremstillet som en gave fra Christian 7. til kejserinde Katharina den Store af Rusland. Kejserinden døde dog inden færdiggørelsen, hvilket resulterede i, at det danske kongehus valgte at beholde den store, kostbare samling.

Når du har været ude at beundre de smukke blomster i Kongens Have, kan du fortsætte din forårsdag i porcelænskabinettet på slottet. Læs mere om slottet og dets åbningstider her.

af Rosenborg Slot den 01.05.2019

Aktuelt