Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500 – 1850

Mens vi venter på at genåbne, forbereder museet den kommende særudstilling “Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500 – 1850”, som åbner den 26. marts.

I en omfattende særudstilling med et betydeligt udvalg af kunstgenstande fra danske våbensamlinger vises centrale aspekter af våben og rustninger fra den islamiske verden. Et tilhørende udstillingskatalog vil indeholde artikler af eksperter på området og et katalog over de 151 udvalgte genstande, som både repræsenterer forskellige typer våben fra de osmanniske, safavidiske og Mogulrigets dynastier, samt miniaturemalerier med historiske scener om anvendelsen af våben.

Billede: Miniature, “En ridende fyrste på falkejagt”, Deccan, Golconda? 1680-1700. Foto: Pernille Klemp

af Davids Samling den 21.01.2021

Aktuelt