Efteråret er årstiden, der minder os om, at intet varer evigt. Lige så sikkert som at bladene visner og falder af træerne, lige så sikkert er det, at vi alle skal dø. Døden er uomgængelig, allestedsnærværende, et fælles menneskeligt vilkår, og har derfor til alle tider været et yndet tema i kunstens verden.
Kunsthistorien er fyldt med vanitas-symboler, som fx udbrændte lys, visne blomster og skrøbelige sæbebobler, der påpeger livets tomhed og forfængelighed, ligesom den latinske sætning ”Memento Mori” (dansk: Husk, du skal dø) minder os om livets forgængelighed – at vi er her på lånt tid.
På Rosenborg kan man opleve eksempler på dette tema i Skatkammeret. Her finder man nemlig både en alterkalk med et diamantbesat dødningehoved og hængesmykker med kranier, der var tidens hotteste mode i 1500 og 1600-tallet. Her var Danmark plaget af både sygdomsepidemier og krige, og det blev derfor moderne med dødningehoveder og korslagte knogler som motiv på smykker. Efterladte kunne enten bære smykkerne som minde om den afdøde, eller give ham/hende smykket med i graven.
Smykkerne taler altså ind i en tradition for at mindes og ære de døde, ligesom de højtider der præger efteråret. Den 31. oktober fejres den irsk-amerikanske højtid Halloween, og den første søndag i november fejrer Folkekirken Allehelgensdag, hvor man mindes alle dem, der ikke er her mere.
Til Halloween, Allehelgen og hele året rundt, kan du se de uhyggelige smykker i Skatkammeret på Rosenborg. Tjek åbningstider og billetpriser eller book billet online på Kongernes Samlings hjemmeside.
03.11.2020
Det er i år 350 år siden, at Christian 5. i 1670 besteg den danske trone. Det markerer vi med…
07.08.2020
Oplev historiens vingesus, når musikken efter små 400 år igen strømmer op gennem Christian 4.s genialt udtænkte lydkanaler d. 25.,…
06.07.2020
Sommeren på Rosenborg byder på helt særlige oplevelser for både store og små. Fra 1. juli til 9. august har…
27.02.2020
Den 28. februar 2020 mindes Kongernes Samling Christian 4., da det på denne dag er nøjagtig 372 år siden, at…
20.01.2020
Vinterferiens kolde dage kalder på hyggelige indendørsaktiviteter for børn og deres forældre. På Rosenborg, midt i Kongens Have, er der…
09.12.2019
Jul i storbyen er hektisk, hyggelig og herlig, men trænger du til et afbræk fra mængderne, så forkæl dig selv…
07.10.2019
Én ting er at se den kongelige historie på Rosenborg Slot, en anden er at leve den – og det…
23.09.2019
Hvad gemmer der sig mon i de mørke afkroge af Rosenborg? Tag vennerne eller børnene i hånden og besøg slottet…